Harboøre if blev dobbelt Landsmestre i Krocket her i weekenden den 22 og 23 sep. i Vildbjerg
Det er kun 2. år at klubben har hold med i DGI´s krocketturnering og sidste år vandt man også et LM for det hold der var med.
I år havde klubben så 2 hold med i turneringen. Klubben havde et hold med i C1 og et hold i C2.
De har begge vundet deres turnering overbevisende.
C1 holdet vandt 4 kampe ud af 6 om lørdagen, og det blev også til 4 sejre søndagen og dette var nok til den samlede sejr.
C2 holdet fik en dårlig start om lørdagen hvor man inden frokost havde tabt 3 ud af de første 4 kampe. Men efter frokosten og hele søndag gjorde de rent bord og vandt de sidste 8 kampe, så derved var der ingen tvivl om sejren.
Begge hold rykker en række op til næste år og klubben håber at man endda kan få tilmeldt et 3. hold til næste år.
Klubbens spillere, som tæller omkring 18 spillere, har endvidere deltaget i mange en-dagsstævner hen over året, og her er det også blevet til en masse flotte resultater.