Fællesholdet i U17 Drenge mellem Harboøre/Thyborøn er blevet kredsvindere.
Selvom det er en årgang der er stærkt reduceret i spillere, da flere er på efterskole, har holdet igennem både efteråret 2012 og her i foråret 2013 bakket utroligt godt op om holdet og det har fortjent gjort at holdet nu er kredsvindere.
Her i foråret har vi kun været 12 faste spillere, da Doyle (Anders Wang), desværre blev skadet under en skiferie og derfor har været ude hele denne sæson. Vi har dog til kampene fået hjælp af flere spillere der går på efterskole, så det har været dejligt at de også har bakket op om holdet.
Vi startede med at tabe til Holstebro på hjemmebane i en tæt kamp 2-3, men herefter har holdet ikke tabt en kamp. Det blev til 8 sejre, 1 uafgjort og en målscore på 32-8, så det er en flot sæson for holdet efterfølgende. Vi sluttede med 5 point ned til nr. 2 Vinderup, så alt i alt en flot sæson som drengene kan være meget tilfredse med.
Nu skal vi spille kredskamp og dette foregår på Fredag d. 21/6 kl. 19.00 i Thyborøn. Vi skal møde Herning KFUM, som har været suveræne i deres pulje, så der venter os en meget svær kamp. Vi håber at der vil komme mange på stadion og bakke drengene op, så vi kan gå videre i kampen om det Jyske Mesterskab.