VÆRTSKLUBBER TIL FCM FODBOLDSKOLE FUNDET
Også i 2014 kan alle klubber i FCM Klubsamarbejdet tilmelde spillere til en af FCM Fodboldskolerne rundt om i Midt- og Vestjylland. Spillere, der kan tilmeldes, skal i denne sæson være fra årgang 2001 eller 2002.
Den præcise aktivitetskalender for FCM Fodboldskole er endnu ikke på plads, men den vil blive offentliggjort i løbet af januar 2014 og vi kan allerede nu røbe, at der igen bliver stor aktivitet ude i områderne, der i 2014 har følgende klubber som værter for FCM Fodboldskolen.
Værtsklubberne for FCM Fodboldskolerne i 2014
Område 1: Sundby Thy IK
Område 2: Harboøre IF
Område 3: Spjald IF
Område 4: Vorgod-Barde Motion og Fritid
Område 5: Brædstrup IF