I weekenden d. 20-21/9 havde Harboøre Krocket 2 hold med til de årlige LM i krocket for hold i Vildbjerg, under DGI.
Begge hold kunne efter en spændende weekend med en masse kampe kalde sig Danmarksmester, så det var nogle glade spillere der sent søndag eftermiddag vendte hjem til Harboøre.
I B1 rækken vandt holdet 14 ud af 20 kampe og 2. pladsen i denne række vandt 12 kampe. Så en spændende pulje, hvor Harboøre holdet i sidste ende trak det længste strå.
Det er desuden 3. gang at netop dette hold vinder et LM for hold. Så et flot resultat.
I C1 rækken var holdet fra Harboøre med på et Wild Card, da de var blevet nr. 2 i deres indledende pulje under den årlige turnering.
Holdet er med for første gang, og da holdet fra Sevel der vandt puljen ikke kunne stille op til LM, fik Harboøre holdet chancen og derved også det flottere at de så kunne tage mesterskabet hjem.
C1 spillede 16 kampe hen over weekenden og vandt de 12 kampe som var en sikker 1. plads, da holdet på 2. pladsen havde 8 sejre.
Harboøre Krocket har også haft en enkelt spiller med i LM for Par, som foregik i Skørping i begyndelsen af september og det var Karl Peder Rønn.
Han var makker med Søren Hedegaard.
De vandt 4 ud af 5 kampe og kunne så hermed kalde sig Danmarksmester i puljen M2 for Par.
Dermed er Karl Peder Rønn dobbelt Danmarksmester i år og et særdeles flot resultat.