FMC er ny sponsor for de Frivillige i Harboøre IF og klubbens fjerde hovedsponsor – foruden Vestjysk Bank, TripleNine 999 og Thyborøn Skibs & Motor A/S.
Netop muligheden for at kunne få navnet på brystet af de frivillige i Harboøre IF tiltalte FMC. Mange af virksomhedens medarbejdere er frivillige, brugere eller har børn i foreningen, som bidrager til at skabe aktiviteter, motion- og fritidstilbud i Harboøre.
Det glæder os meget at FMC har valgt at støtte os og vi håber på et langt og godt samarbejde!
FMC
FMC Agricultural Solutions Nordic leverer innovative og omkostningseffektive kvalitetsprodukter til landbruget i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland og Litauen. FMC er en af verdens førende virksomheder inden for forskning og udvikling af plantebeskyttelse til landbruget. FMC har europæisk hovedsæde og udviklingscenter i Danmark og beskæftiger ca. 6.500 medarbejdere på verdensplan.
FMC blev grundlagt af John Bean i 1883 med produktion af stempelsprøjter til skadedyrsbekæmpelse. I 2015 opkøbte FMC Cheminova A/S og i 2017 overtog FMC en stor del af DuPont Crop Protection.